Utroligt meget handel foregår i dag online. Der er faktisk ikke rigtigt nogen grænser for, hvad vi køber online i dag, og internettet er fyldt med spændende og fristende netbutikker med bugnende varekataloger.
Det er dog vigtigt at passe på, når du handler online, så du ikke risikerer, at dine personlige data havner i de forkerte hænder, at du udsættes for virusangreb, eller at du bliver snydt. Læs med her for et par hurtige, men effektive tips til at handle sikkert online.
Benyt dig af en VPN
VPN står for Virtual Private Network og er et stykke software, du kan købe til din computer, tablet eller telefon, som gør det muligt for dig at sende og modtage data på tværs af delte eller offentlige netværk. En VPN maskerer din IP-adresse, så dine online handlinger ikke er sporbare. VPN-tjenester opretter kort sagt sikre og krypterede forbindelser for at give mere privatliv.
Dette er særligt vigtigt i forbindelse med online handel: Shopping online kræver nemlig adgang til en masse af dine personlige oplysninger – inklusive dine betalingsoplysninger. Når du bruger en krypteret VPN, filtreres dine data, så du er sikker på, at ingen uautoriseret person eller tredjepart har adgang til dine personlige oplysninger.
Der findes mange gode VPN-tjenester i dag, og du kan læse masser af dybdegående anmeldelser – for eksempel hos Teknonytt.com som skriver om VPN-tjenester.
Sørg for at ordentlig antivirus installeret på din enhed
Et andet element, du bør have styr på, når du handler online, er antivirus. Det er måske særligt relevant for dig, som godt kan lide at handle på små, nye og spændende internetbutikker – for eksempel fra andre lande end Danmark. Antivirus kan nemlig beskytte din computer mod vira og angreb, som i dag kan ligge i skjult nærmest overalt. Et enkelt klik på et ellers uskyldigt link eller billede kan påbegynde download af virus på din enhed, som kan have store konsekvenser for dine data og sikkerhed – særligt hvis du har personlige eller private oplysninger liggende.
Når du skal vælge antivirusprogram, bør du vælge et, som tilbyder browserudvidelser, der beskytter dig, mens du surfer på nettet. På den måde bliver du advaret, når du besøger et potentielt farligt websted. De fleste antivirusprogrammer i dag overvåger også al netværkstrafik til og fra din computer. På den måde fanges det lynhurtigt, hvis ny mistænkelig software forsøger at kommunikere med din enhed. Når du har investeret i et godt antivirusprogram, bør du desuden sikre dig, at det løbende opdateres, så du altid har den optimale beskyttelse mod angreb og virus, mens du færdes online.
Vær vaks, når du handler online
Sidst, men ikke mindst, bør du altid være vaks og vågen, når du handler online – særligt hvis du besøger en webbutik, du ikke har shoppet hos før. Blandt andet bør du læse brugeranmeldelser fra tidligere kunder.
Hos danske webbutikker kan du altid holde øje med, om de har e-mærket. E-mærket er en dansk mærkningsordning, som blandt andet sikrer grundig juridisk gennemgang af butikken og løbende kontrol. Med andre ord er du sikret som forbruger og kan vide, at butikken lever op til dansk lovgivning for nethandel.