Dette indhold er sponsoreret
Hvis der er én ting coronapandemien har lært os, så er det anvendeligheden af internettet, både til arbejde og fritid. Hvis du virkelig vil, behøver du faktisk ikke gå uden for din hoveddør – i hvert fald ikke i dagligdagen. Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er faktisk muligt at leve sådan allerede nu!
Arbejdet
På grund af corona har vi næsten allesammen prøvet at arbejde hjemme. Og fordi det har vist sig at kunne fungere, varer det sikkert ikke længe, før mange kan vælge mellem at arbejde på kontoret eller derhjemme. Begge muligheder har deres fordele og ulemper, men mange kan nok nikke genkendende til det rare ved, at man ikke behøver at skulle stå så tidligt op eller have ordentligt tøj på for at arbejde.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke har brug for en arbejdsstation. Det er måske faktisk vigtigere, at du har det rette skrivebordstilbehør derhjemme, så du kan forblive produktiv og velorganiseret. Men med disciplin behøver du ikke forlade dit eget hjem for at arbejde.
Maden
Det, der for mange tager en stor del af deres fritid, er dagligvareindkøb. For slet ikke at nævne den tid, det tager at stå over køledisken og beslutte sig for, om man skal have fugl eller gris i aften. Men nu behøver du faktisk heller ikke længere at tage på indkøb uden for dit hjem! Der er et væld af online supermarkeder og måltidskasser, der leverer lige til din dør. Du vælger bare de varer, du gerne vil købe, betaler for det hele, og så bliver det hele afleveret hjemme hos dig.
Det er lidt anderledes med måltidskasser: Der vælger du de retter, du gerne vil have, og så får du alle ingredienser samt opskrift leveret, og så kan du selv bestemme, hvilke dage du vil lave hvilken ret. Nemmere bliver det næsten ikke!
Fritidsaktiviteterne
Der er et hav af forskellige hobbyer, og nogle kan absolut ikke afvikles uden, at du er til stede sammen med andre. Men på den anden side er der også rigtig mange fritidsaktiviteter, som faktisk ikke kræver, at du forlader hjemmets fire vægge. Der kan selvfølgelig også være noget socialt til grund for din hobby, men kan du gøre aktiviteterne alene, kan du have de andre med over videoopkald samtidig – det giver den samme stemning.
Det går dog nok ikke, at du giver dig til at spille fodbold i stuen, især ikke hvis du har en underbo, der kan høre dig trampe rundt! Der er dog mange, der nok ikke kunne forestille sig at træne andre steder end i fitnesscenteret, og bevares, alt det udstyr, de har, koster selvfølgelig også lidt. Men har du først gjort det udlæg, kan du holde din krop sund og rask uden at forlade dit hjem.
Du kan jo altid belønne dig med nogle godter, når du er færdig ;-).