Vi bruger vores telefoner mere og mere. Statistikkerne er kun opadgående for brugen af mobiltelefoner i hverdagen, og det gælder næsten for alle aldersgrupper. Det betyder også, at vores telefoner bliver udsat for mere og mere. Samtidig står vi også i en tid, hvor manges udgifter stiger og pungene bliver pressede. Det er måske ikke nu, man har brug for at stå med udgifter til reparation af skærme, bagsider eller andre ærgerlige sager.
Derfor bør du beskytte din telefon med mobilcovers
Som sagt er der rigtig mange ting, vi udsætter vores telefoner for. Den bliver tabt, lagt på alle slags overflader, lagt i lommen eller tasken sammen med nøglerne og meget mere. Det er altså hårdt at være en telefon nu om dage. Heldigvis er der meget du kan gøre for at passe på din telefon og øge dens holdbarhed. Start med at kigge efter et panserglas og et mobilcover til din iPhone 11 – eller den telefon, du nu end har.
Fordele ved panserglas
Med et panserglas på skærmen af din smartphone (eller smartwatch eller tablet), beskytter du skærmen mod ridser. Det kan være nøglerne i lommen, der ridser op ad telefonen. Det kan også være småmønter, eller når du taber din telefon på jorden – hvilket man altså ikke behøver være en klodset type for at gøre.
Skulle skaden ske, ja så er det kun panserglasset, der er blevet ridset, og er det så meget, at du ikke føler, det er til at leve med, ja så er det noget billigere at udskifte dit panserglas end hele skærmen.
Fordele ved mobilcover
På samme måde som panserglasset, beskytter et mobilcover til iPhone 11 (eller anden telefon, tablet, smartwatch) din telefon for ridser. Her er det bare på bagsiden. Skrammer og ridser, sågar flænger, kommer i coveret fremfor selve telefonen.
En anden fordel ved mobilcovers er muligheden for personliggørelse af din telefon. Du vælger selv farve, stil, motiv, eller hvad man nu end går op i.
Ligesom med panserglasset, er den største fordel ved dit mobilcover, at du kan nøjes med at skifte coveret ud, hvis skaden sker. Der behøves altså ikke repareres på din smartphone eller skiftes helt ud – så skal det i hvert fald virkelig være gået galt!
Sådan finder du et godt mobilcover
Når du leder efter et godt mobilcover til iPhone 11 (eller anden telefon), er der lidt forskellige ting at holde øje med. Der kan være en række individuelle præferencer, som spiller ind på nogle af valgene, men der er stadig nogle overordnede faktorer, som alle bør overveje inden deres køb.
Vælg det gode materiale
Først og fremmest skal du vurdere, hvilket materiale, der passer sig bedst. Det kan både være et spørgsmål om, hvordan det føles i hånden, hvor nemt det glider rundt på overflader, og hvor ’’bredt’’ det er. Det er en god idé ikke at vælge et materiale, der er meget glat, for så skøjter telefonen bare rundt og risikoen for at tabe den stiger.
Vælg bæredygtigt – hvis det er vigtigt for dig
Nu om dage kan man få mobilcovers, der er fremstillet af mange forskellige materialer og på mange forskellige måder. Du kan få nogle, der er fremstillet af genanvendt plastik, nogle der er nedbrydelige og meget mere. Ikke nok med det, nogle mobilcovers skilter også med, hvor deres genanvendte plast fx er fra. Det kan være indsamlet fra havet, og symboliseret med en skildpadde på. Er det noget, der er vigtigt for dig, kan det være en god ide at sætte dig ind i, hvordan og hvor produktionen er foregået, og vælge dit cover derudfra.
Husk prisen
Pris hænger jo ofte sammen med kvalitet. Så vil du være sikker på dit cover kan modstå ekstra mange ridser og slag, og samtidig ønsker at det holder meget længe, så skal du måske se bort fra de allerbilligste. Vil du derimod have mulighed for at skifte ud ofte, og altså godt kunne tænke dig at have et par stykker, så kan det være du ikke skal vælge de dyreste modeller. Men det er selvfølgelig helt op til dig og din pengepung.
Jo flere, jo bedre
Nogle mennesker køber 1 mobilcover og bruger det, til det ikke kan mere. Andre køber flere og udskifter efter behov, årstid eller andre faktorer. Det kan være du vil skifte efter højtid – for eksempel et julecover – eller du vil skifte efter humør med stærke farver, varme farver, kolde farver osv.
Uanset hvad, kan det godt være en fordel at have mere end 1 mobilcover liggende. Både til hvis du trænger til lidt forandring, men også hvis der kommer skrammer i det, du har, så kan du hurtigt skifte til et nyt og opretholde den gode beskyttelse af din smartphone.