Der findes ingen grænser for, hvor mange måder der kan fries på. Der var engang en mand, der opfandt den mest kreative og elegante måde at fri på, til sin bedre halvdel.
”En ring i en kage, så kan hun ikke klage” – Det er den mest genbrugte og samtidig værdsatte måde at fri på, selv efter flere generationer.
Det behøver ikke være noget stort hurlumhej med et orkester, 5 dansere, noget der står skrevet på skyerne, et lærred i en biograf, eller hvad ved jeg. Det må gerne være en lille smule sjovt, uden at være alt for meget. For hvis du vælger at gøre et stort nummer ud af det, så bliver det for meget dét at du har gjort det, i stedet for dét der er meningen med det.
Den simple opskrift
Hvis du stadig er lidt i tvivl om hvordan det helt klassiske frieri det foregår, så får du den her.
- Du inviterer din bedre halvdel ud på en fin restaurant med 3-retters menu
- I tager en taxa derud
- I bestiller jeres mad og bestiller noget at drikke til (med procenter i)
- Efter forretten går du på toilet, hvor du i virkeligheden finder en tjener, eller går ud i køkkenet. Her fortæller du dem din plan, hvor de med garanti siger ”Det skal vi nok klare”.
- I spiser og drikker videre, indtil desserten kommer ind.
- Når hun finder ringen, går du ned på knæ og fortæller hende det du har på hjerte.
- I spiser færdig og tager en taxa hjem.
Ovenstående er den mest basale af dem, hvor du selvfølgelig har mulighed for at krydre det lidt. Dette kan eksempelvis være ved at:
- Bestille mad og drikke på forhånd
- Skifte taxaen ud med en limousine
- Sørge for at jeres forældre sidder i nærheden, hvor hun ikke kan se dem
- Få tjeneren til at komme med en buket blomster, når hun har sagt ja.
Og mange flere …
Det er et spørgsmål om at være kreativ, hvis du gerne vil lave noget lidt ud over det sædvanlige, men som stadig er i god harmoni med det klassiske.