[two_third]
De små kulørte chokolade overtrukket knapper er blevet fremstillet siden 1937 og stammer oprindeligt fra England. Meget er dog sket siden og i dag står der Nestlé på pakkerne. Vi har nok alle sat tænderne i disse små chokolade godbidder som barn og de bliver stadigvæk brugt i stor stil til lange køreture, fredags slik til ugens udsendelse af Disney show eller som en del af slikposerne til børnefødselsdagen.
Men Smarties er ikke kun til de mindste, selvom det oftest er her vi benytter disse. Hvornår har du sidst hældt de kulørte knapper ud af røret og sat dig tilbage for at nyde den gode og milde smag af chokolade og sukker? Der er nok gået lidt og det er faktisk en skam. For Smarties eller chokoladeknapper som de tit bliver kaldt herhjemme, er virkelig et fantastisk stykke slik.
[/two_third]
[one_third_last]
[one_third_last]
[/one_third_last]
Hvad består en Smarties af?
Ingredienserne til en Smarties er ganske simple, men det gør dog ikke denne lille chokoladenydelse mindre velsmagende. En god mælkechokolade overtrukket med et lag af sprødt sukker, der kan have en af følgende otte farver: rød, orange, blå, grøn, gul, pink, lilla og brun. I Smarties finder man ingen kunstige farvestoffer eller smagstilsætninger og chokoladen er lavet af 100% UTZ certificeret kakaoplanter.
De fleste vil nok huske at deres Smarties kom i runde rør med et plastik låg, sådan ser designet dog ikke helt ud i dag, da formen nu er ottekantet. Det nye Smarties rør har også et låg i pap ligesom resten af røret, som har en smart lukkefunktion, så man kan gemme lidt til senere. Selvom indpakningen er fornyet, så er indholdet stadigvæk præcist det samme, som da vi var børn.
Hvordan smager Smarties?
Og derfor er smagen selvfølgelig også helt den samme. Selvom der er sket små til rettelser i forbindelse med designet og der er kommet et nyt brand navn på æsken, så er Smarties og smagen af disse præcis den samme som tilbage i 1937, hvor de for første gang så dagens lys. Den sprøde og knasende sukkerskal og den kompakte med stadigvæk bløde chokolade får virkelig minderne frem og kan nydes af både børn og voksne.
At sætte tænderne i en Smarties er en god og mild oplevelse, som ikke giver dine smagsløg den helt vilde rutsjebane tur, men derimod er behagelig og afbalanceret. En Smarties smager både af chokolade og knasende sukker på en gang og fordi de ikke er meget større end en bukseknap, så vælger mange at tage en lille håndfuld i munden af gangen, for virkelig at kunne nyde den gode smag til fulde. Hvis man spiser sine Smarties på den måde, er de jo desværre også meget hurtigere væk, men smagsoplevelsen er uforglemmelig.
I løbet af de sidste år er Smarties også blevet en del af McDonalds faste smagsvariant til deres populære softice McFlurry. Vi kan bare ikke få nok af de små chokoladeknapper og elsker dem både i is, chokoladebarer, julekalendere og selvfølgelig i deres helt oprindelig form i de karakteristiske pap rør. Smarties er en god og blid chokoladeoplevelse, som på grund af deres farverige ydre bringer smil på læben blandt de fleste.
Hvor gammel er Smarties?
Smarties stammer tilbage fra 1937, som tidligere nævnt i anmeldelsen og den gang blev de produceret i England. Da Nestlé overtog produktionen flyttede den dog til henholdsvis Tyskland og Canada. Og hvert år bliver der produceret 3,52 billioner Smarties bare på Toronto fabrikken. Smarties bliver nemlig forhandlet i en lang række lande verden over og Smarties chokolade er ikke noget, vi mister interessen for lige foreløbig!
Utrolig farverige og smagsfulde små chokoladeknapper, som er elsket af både børn og voksne. Altid et stort hit til den lange biltur!