Vi danskere har for alvor taget nethandlen til os. En analyse fra Danmarks Statistik og Dansk Erhverv viser, at otte ud af ti voksne danskere handler på nettet. Vi ligger også i toppen af EU’s statistikker, når det kommer til e-handel. Selvom den typiske e-handler bor i hovedstadsområdet, er det faktisk hele Danmark og en bred aldersgruppe, som har taget onlinehandel til sig. Men hvad er det så, vi fylder i den digitale indkøbskurv?
Mad og dagligvarer
Et af de markeder, der især er vokset, er handel med dagligvarer online. Selvom de fleste stadig foretager deres dagligvareindkøb i fysiske butikker, er antallet af danskere, der handler dagligvarer online, steget støt siden 2008. I 2008 havde kun 9 % af danskerne prøvet at købe dagligvarer på nettet, mens der i 2017 var 22 %, der var hoppet med på tendensen. Vi køber både måltidskasser fra forskellige firmaer som for eksempel Årstiderne og almindelige dagligvarer fra for eksempel Nemlig.com, som vi selv putter i den virtuelle indkøbskurv.
Møbler og husholdningsartikler
Tal fra Danmarks Statistik viser, at møbler og husholdningsartikler udgjorde 50 % af vores køb på nettet i 2017. Det giver god mening, at vi også shopper husholdningsartikler på nettet, når nu vi alligevel smider dagligvarer i kurven online. Møbler er vi også vilde med at købe på nettet. Det kan skyldes, at der ofte er gode tilbud på dyre kvalitetsprodukter som for eksempel senge eller havemøbler. Hvis du mangler gode og slidstærke havemøbler til fornuftige priser, kan du for eksempel kigge nærmere på Polyrattan lounges. Fordelen ved Polyrattan lounges er, at de stilfulde sofaer, stole, borde og skamler både er smukke og slidstærke. De er nemlig lavet i materialet polyrattan, som er yderst modstandsdygtigt over for vind og vejr.
Tøj, sport- og fritidsudstyr
Når vi skal shoppe nyt tøj, nye fodboldstøvler eller ny skijakke, er det ofte på nettet, vi slår til. Over halvdelen af danskerne havde i 2017 købt tøj og fritidsudstyr på nettet. At vi køber tøj online kommer nok ikke som den store overraskelse, når man ser på det store udbud af online tøjbutikker. Vi er imidlertid også glade for at købe udstyr til sport og fritid online. Det kan skyldes, at der i disse år er sket en opblomstring af forskellige nichebutikker online, som specialiserer sig inden for eksempel svømmeudstyr eller spejderudstyr. Hvis man virkelig vil have noget udstyr i god kvalitet, koster det ofte en mindre formue. Her har vi altså opdaget, at der er penge at spare, når vi køber sports- og fritidsudstyr på nettet.
Oplevelser og rejseprodukter
Den sidste varetype, vi skal omkring, ligger helt i toppen over det, vi køber mest på nettet. Her er tale om oplevelser og rejseprodukter. Vi køber lystigt billetter til teater, koncerter og lignende online. Derudover er vi også glade for at købe rejseprodukter som for eksempel flybilletter på nettet. Det er nærmest blevet normen, at vi bestiller vores flybilletter og rejser på nettet. Det føles som evigheder siden, at man troppede op i et rejsebureau for at få personlig vejledning. I dag foregår det meste på nettet, hvilket igen skyldes, at det både er nemt og typisk billigt.