Dette indhold er sponsoreret.
Nytårsaften må uden tvivl være årets mest festlige aften. Et år afsluttes og et andet påbegyndes, og dét skal fejres. Forventningerne er høje, man klæder sig fint på og glæder sig til en hyggelig og festlig aften. Med sådanne høje forventninger kan man hurtigt blive skuffet, men hvordan undgår man mon dette? Man kan ikke garantere en god aften, men med ordentlig planlægning kan man i hvert fald skabe gode forudsætninger for en festlig aften. Læs med her og få inspiration til planlægningen af din perfekte nytårsaften.
Et festligt måltid
Den vigtigste forudsætning for en god aften er god festmad. Ofte bruges der timevis på planlægning af menu, indkøb og forberedelse af måltidet. Men med mange andre punkter på to-do-listen på sådan en vigtig aften, kan det være en fordel at spare tid og energi ved at bestille mad udefra. Der findes et utal af lækre nytårs menuer man kan vælge imellem, og du vil helt sikkert finde noget, der falder i din, og dine gæsters smag. Ved at få mad leveret, der er produceret af professionelle, kan I nøjes med at dække festligt op og blot nyde et skønt måltid mad.
Gæsteliste
Med godt selskab kan man være garanteret en god aften, og derfor må gæstelisten til nytårsaften også være noget af det vigtigste i planlægningen. Ud fra størrelsen på dit hjem, må du vurdere hvor mange gæster du kan invitere. Derefter skal der vurderes hvilken type fest du vil invitere til, og herudfra udvælge hvilke gæster, der skal inviteres. Om det er familie, venner eller bekendte, er selskabet afgørende for en god nytårsaften. Så længe du har godt selskab på årets sidste dag, skal det nok blive en god og festlig nytårsaften.
En god playliste
Til enhver fest hører musik. Musik i alle former – live, klassisk, larmende, festligt, roligt eller vildt – kan være med til at sætte stemningen for den nytårsaften, du ønsker. Forbered dig på aftenen ved at finde eller lave et par forskellige playlister, der kan angive tonen for aftenens festligheder. En rolig, men hyggelig playliste, der kan afspilles når gæsterne ankommer og når i sidder til bords og nyder den skønne mad, og en lidt mere festlig playliste til senere på aftenen, hvor stemningen måske bliver højere. Mix selv din playliste med alle dine yndlingssange, eller søg og find en, der allerede er lavet på forhånd.